Om os

Bårdesø VVS & Energi A/S er et mindre VVS-firma med 6 ansatte.

Firmaet ligger på Nordfyn, men udfører opgaver og servicere kunder over det meste af landet. Vi råder over 5 veludstyret servicevogne og udfører opgaver store som små.

Firmaets start ligger helt tilbage i 1949, og det startede som en traditionel landsbysmedie og senere med VVS arbejdet som hovederhverv. Nuværende indehaver er Peter Henrik Jensen som er 3. generation og som har ejet og drevet firmaet siden 1995.

Firmaet udfører traditionel VVS og blik arbejde og er certificeret indenfor både olie, gas, bio og varmepumper, ligesom drift og vedligeholdelse af vandværker er en stor del af arbejdsområdet.

Vore dygtige medarbejdere bliver løbende efteruddannet på diverse kurser, og er derfor hele tiden opdateret på nyheder og lovændringer, ligesom der bliver lagt stor vægt på at følge den hastigt voksende udvikling inden for energiområdet.

Firmaet er et aktieselskab og er ratet med AAA for 5. år i træk (2011-2016), hvilket vil sige at det er højeste opnålige kreditværdighed – en rating vi er meget stolte af, og som kun ca. 2% af alle danske selskaber har opnået.

Vi lægger stor vægt på servicere vores kunder 24/7 365 dage om året, så skulle uheldet være ude svarer vi også på vores vagttelefon uden for normal arbejdstid (se under kontakt).

 

Garanti:

Vi anvender udelukkende anerkendte og gennemtestede kvalitetsprodukter i vores arbejde, og kan derfor altid stå inde for den håndværksmæssige kvalitet.

Vi er medlem af Arbejdsgiverne (tidl. DS Håndværk og Industri) og dermed dækket af VVS-garanti ordningen.